En reception er ikke en fest med dansegulv. Gæsterne kommer og går, der bliver holdt taler, og de fleste står op med et glas i hånden. Musikken skal fylde rummet uden at tage opmærksomheden, og lydniveauet skal ligge et sted, hvor man kan tale uden at råbe.
Vi spiller typisk lounge, soul, jazz og rolig house til receptioner. Skal der være fest bagefter, skifter vi stil og tempo, når programmet siger til.
Det får I til receptionen
- Musikprofil, der matcher anledningen og virksomheden
- Lydniveau, der giver plads til samtale
- Mikrofon og lyd til taler og velkomst
- Diskret opstilling, der passer ind i lokalet
- Mulighed for at fortsætte med fest efter receptionen
Tale, skål og musik i den rigtige rækkefølge
Vi får programmet på forhånd og ved, hvornår der er taler. Musikken fades ned, mikrofonen er tændt, og når talen er slut, er der lyd på igen med det samme. Det lyder som en detalje, men det er forskellen på en reception, der flyder, og en, der hakker.
